Kan I huske da vi spillede imod Hertha Berlin? Kan I huske da vi spillede imod Aston Villa? Kan I huske da vi spillede imod Sparta prag? Prøv at spørge jeres mor og far om de kan huske da vi spillede imod Real Madrid?
Med store internationale turneringer følger store internationale hold. OB træder den 29. juli kl. 19.00 ind i turneringens 3. runde mod bosniske HSK Zrinjski på TRE-FOR Park.
Som noget helt ekstraordinært giver Club Victor kortet adgang til kampen - men I skal ombytte jeres kort til en billet denne gang. Dette skal ske i billetinformationen foran hovedindgangen på TRE-FOR Park.
Bemærk at der til denne kamp er nummererede pladser over hele TRE-FOR Park.
Det er en helt speciel gave fra mig til jer, at I kan komme ind og se denne kamp på jeres kort. Jeg håber I er glade for gaven og vil skråle alt hvad I kan. Så får vi et godt udgangspunkt til returkampen i Bosnien den 5. august.
Spillerne er klar til endnu et fantastisk europæisk eventyr og det er super vigtigt at vi går videre i Europa League. Derfor er det også helt vildt vigtigt at I alle sammen kommer på TRE-FOR Park og viser jeres støtte til vores stribede helte.
KOM SÅ OB!
Stribede tigerhilsener
Victor




.jpg)

.jpg)
